
Drama/Musical
Hovedfag: 4 lektioner om ugen
Vigtige overskrifter indenfor dette hovedfag er koncentration, samarbejde og fantasi.
Vi arbejder f.eks. med
· Tillidsøvelser
· Forskellige oplæg som f.eks. korte tekster, billeder, musik & avisoverskrifter (Resultaterne vises for og kommenteres af holdet).
· Eventyr, der kan vises til en forældredag eller i en fællestime for resten af skolen.
· Improvisation & teatersport.
I løbet af året stifter du også bekendtskab med lidt teaterhistorie og får mulighed for at overvære andre skolers opsætninger.
Der er dog ingen tvivl om, at årets højdepunkt er en musical, der spilles for de andre elever, forældre, tidligere elever ligesom også andre efterskoler inviteres til at overvære forestillingen. Her er det selvfølgelig de elever, der har Drama/Musical, der besætter de største roller!
Vælger man drama/musical, skal man være parat til at arbejde seriøst med de stillede opgaver – ikke mindst i forbindelse med opsætning af årets musical bliver det hårdt - til gengæld lover vi, at det også bliver sjovt, hyggeligt og lærerigt.
