Fakta om Ingstrup Efterskole
Hvor ligger skolen?Ingstrup Efterskole Tlf: 98883443 |
Forstander:
Inger Dueholm |
Hvor gammel er skolen?
Skolen blev stiftet i 1980, men flyttede først til Kettrupgaard i 1982.
Hvor mange elever er der på skolen?
Ingstrup Efterskole har plads til 140 elever, fordelt på 9.-10. årgang.
Kan man tage Folkeskolens Afgangsprøver på skolen?
Ja, man kan både tage Folkeskolens Afgangsprøve (FA) og Folkeskolens 10. kl. prøve. Vi prioriterer den boglige undervisning højt, så eleverne er bedst muligt forberedt til ungdomsuddannelserne.
Hvad kan man få som liniefag?
På Ingstrup Efterskole har vi specialiseret os i idræt, performance og musik.
Idrætslinierne er: fodbold og håndbold.
Hvad er IEs værdigrundlag?
Ingstrup Efterskole er en grundtvigsk inspireret skole. Vi tror på vigtigheden af, at eleverne opdrages til respekt og ansvarlighed i forhold til sig selv og andre. Vi mener, at eleverne gennem fagligt og menneskeligt engagement forberedes til videre uddannelse, ligesom deres virkelyst og evner til at indgå i et demokratisk samfund udvikles.
Hvordan kommer man til Ingstrup Efterskole?
Der går busser til Ingstrup en gang i timen både fra Brønderlslev og Aalborg. For køreplan se rejseplanen.dk.
Hvis du er i bil kan du lave en ruteplan på findvej.dk.


