Økonomi
Værdien af et efterskoleår kan selvfølgelig ikke gøres op i penge... men det er da rart at vide, hvor meget man som familie skal betale, når ens søn eller datter drager bort i 10 måneder.
Skolepengene på Ingstrup Efterskole er for skoleåret 2012/2013 kr. 1.950 pr. uge. Staten betaler en del af beløbet, og denne statsstøtte beregnes ud fra forældres indkomstgrundlag for indkomståret 2009. Klik her for at se efterskoleforeningens priseksempler i forhold til indkomst.
I får som forældre et skema til udfyldelse, hvorefter vi sørger for at ansøge om statsstøtte via SU-styrelsen. Derefter sendes betalingsopgørelsen til jer i maj/juni.
På http://www.efterskole.dk/Oplysning om efterskoler/Find din efterskole/Beregn pris.aspx kan I finde yderligere oplysninger samt en beregningsmodel til individuel udregning af statsstøtte.
Ellers klik her for at se vores beregningsskema for 2012-13
Dertil opkræver vi 1.000 kr. til skoledragt, sangbog m.m. Dette beløb betales senest d. 1. juni inden skolestart på kontonr. 9210-4562549515.
Optagelse som elev på Ingstrup Efterskole er først gyldig, når administrationsgebyr på 500 kr og depositum 3.000 kr er betalt.
Administrationsgebyr opkræves ved indmeldelsen, depositum betales senest 1. oktober i året før skolestart.
Ved udmeldelse inden 1. marts (samme år som skolestart) vil der ske en tilbagebetaling af depositum: Hvis udmeldelse sker senere end denne dato mistes det fulde beløb.
Depositum tilbagebetales senest 2 uger efter skoleårets afslutning, såfremt opholdet gennemføres.
Afbrydelse af opholdet inden kursets afslutning skal ske skriftligt med 4 ugers varsel. Overholdes varslet, mistes kun depositum og administrationsgebyr.
Ved bortvisning på grund af misligholdelse af skolens regler eller afbrydelse af opholdet med mindre end 4 ugers skriftlig varsel, mistes depositum og administrationsgebyr, og der betales 2 ugers skolepenge uden statsstøtte.
Eleven skal under opholdet være dækket af en familieforsikring. Hvis denne ikke dækker skader forvoldt af eleven, skal familien selv påtage sig en sådan hæftelse sammen med eleven.
I øvrigt henvises til oplysning om økonomiske forhold s. 2 af skolekontrakten.