Værelsesinddeling

 

Du skal dele værelse med med 1-3 andre elever af samme køn som dit. 

I skoleåret 12-13 vil vi blande piger og drenge i de 2 elevhuse. Du vil selvfølgelig stadig bo på værelse med nogle af dit eget køn men får måske et naboværelse med det modsatte køn.

Lige inden skoleårets start har vi inddelt jer på værelserne, så når du kommer den første skoledag, vil du møde dine kommende værelseskammerater.

 

Vi forsøger at inddele jer, så du kommer til at bo sammen med mindst én fra din kontaktgruppe, én der har samme linjefag som dig eller én der er fra samme klassetrin.

 

Det er meget vigtigt at få talt med dine værelseskammerater om forventninger og hensyntagen på værelset, da det er en stor udfordring at leve så tæt på mennesker, man ikke er i familie med og ikke nødvendigvis har samme rutiner som. Din kontaktgruppelærer hjælper dig med at få en god start på værelset.

 

 

Efter efterårsferien og igen efter vinterferien laver lærerne en ny værelsesplan, hvor du kommer til få nye værelseskammerater og dermed mulighed for lære endnu flere at kende.

Vi ved, at nogle vælger at tage på efterskole sammen med en ven, og det kan skam også have sine fordele. Imidlertid skiller vi jer ad på forskellige værelser, da en vigtig del af et efterskoleophold er at møde nye mennesker og skabe flere venskaber.

Ultimate Web